Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDirektør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Mikkel Haarder, slår i et debatindlæg fra sidste tirsdag i Skoleliv til lyd for, at videreuddannelse af skoleledere skal gøre en forskel for elevernes læring og trivsel.
I Københavns Kommune kan vi ikke være mere enig, og det er også baggrunden for, at vi i Børne- og Ungdomsforvaltningen er i gang med at vende kajakken.
Vi har tidligere tilbudt skoleledere diplomuddannelser i ledelse. Det gør vi ikke længere, fordi vi i lighed med det, forskningen viser, ikke har oplevet, at det har en målbar effekt på elevernes faglige resultater.
Det tager vi konsekvensen af nu. Her til efteråret begynder skoleledelserne på 26 af byens skoler på en skolelederuddannelse, hvor formålet er at højne elevernes faglige niveau.
Vi tager afsæt i Oslo-skolers succes
Vi ved, at god faglig ledelse er afgørende for niveauet på skolerne, og vi har kigget langt mod nord for at hente inspiration til uddannelsen. Uddannelsen bliver til i et samarbejde mellem os i København og Handelshøyskolen (BI) i Oslo, som uddanner skoleledere i Norge.
Vi tager afsæt i den succes, som skoler i Oslo har haft, hvor de med et markant fokus på faglig ledelse har hævet elevresultaterne betragteligt over de seneste år.
Oslos befolkningssammensætning er meget lig den, vi ser i København, og i 2017 præsterede Oslo bedst i hele Norge i matematik og engelsk i eksamen i 10. klasse. I skriftlig norsk var der kun tre a