Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI Frankrig har man indført lovgivning, som lægger restriktioner over brugen af mobiltelefoner i landets skoler. Man vil sikre, at telefonerne kun får plads i skolens praksis, når de kan bidrage positivt til undervisningen.
Det franske mobilforbud, som det uretfærdigt kaldes, har ledt til en ophedet debat herhjemme, hvor tilhængere og modstandere af et generelt mobilforbud i landets skoler står stejlt overfor hinanden.
På den ene fløj tales der for et forbud, der kan beskytte børnene mod teknologigiganternes vanedannende sociale medier, mens der på den anden fløj tales mod et forbud, fordi det vil lede til et svigt af den opvoksende generation, som har brug for, at skolen lærer dem en hensigtsmæssig brug af medierne.
Der er ingen tvivl om, at et generelt, landsdækkende forbud mod mobiltelefoner i de danske skoler strider mod vores pædagogiske og demokratiske tradition, hvor vi heldigvis er begunstiget med en stor grad af professionel og lokal frihed. Det betyder dog ikke, at idéen om at begrænse brugen af mobiltelefoner i skolerne nødvendigvis er dårlig.