Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI Frankrig har man indført lovgivning, som lægger restriktioner over brugen af mobiltelefoner i landets skoler. Man vil sikre, at telefonerne kun får plads i skolens praksis, når de kan bidrage positivt til undervisningen.
Det franske mobilforbud, som det uretfærdigt kaldes, har ledt til en ophedet debat herhjemme, hvor tilhængere og modstandere af et generelt mobilforbud i landets skoler står stejlt overfor hinanden.
På den ene fløj tales der for et forbud, der kan beskytte børnene mod teknologigiganternes vanedannende sociale medier, mens der på den anden fløj tales mod et forbud, fordi det vil lede til et svigt af den opvoksende generation, som har brug for, at skolen lærer dem en hensigtsmæssig brug af medierne.
Der er ingen tvivl om, at et generelt, landsdækkende forbud mod mobiltelefoner i de danske skoler strider mod vores pædagogiske og demokratiske tradition, hvor vi heldigvis er begunstiget med en stor grad af professionel og lokal frihed. Det betyder dog ikke, at idéen om at begrænse brugen af mobiltelefoner i skolerne nødvendigvis er dårlig.
Niels Jakob Pasgaard
Det normale brug må begrænses
Hvis man reelt vil sikre, at eleverne får en sund og reflekteret forståelse af og tilgang til mobiltelefonerne, de sociale medier og så videre, kræver det, at de ikke blot lærer at anvende dem. Heidegger skrev engang, at en forudsætning for at forstå en tings væsen, er at man kommer den nær.
Men det, at komme en ting nær, kræver paradoksalt nok, ifølge Heidegger, en vis afstand til den: Man må sætte den fri af dens normale brug. Og det er netop, hvad vi gør i skolen: Vi sætter tingene fri af deres normale brug og lader eleverne eksperimentere med dem.
Vi suspenderer samfundets vaner; en bil er ikke blot noget, man sætter sig ind i for at komme fra A til B, en bro er ikke blot noget, man går over, en roman er ikke blot noget,man læser og stiller i reolen. Det er noget, man undersøger og forsøger at forstå betydningen af. En sådan forståelse kræver, at man lægger afstand til tingenes 'normale' brug.
Derfor giver det også god mening at begrænse den 'normale' brug af mobiltelefonerne i landets skoler, hvis man vil hjælpe eleverne til at forstå deres betydning.
Uffe Lyngdal Sørensen
Betydningen for det sociale liv
Det giver mening at begrænse elevernes normale brug af telefonen i pauserne, så pauserne ikke kun bliver pauser fra skolens undervisning, men også fra elevernes mediefyldte fritid uden for skolen.
Herved kommer eleverne på afstand af deres 'normale' brug af telefonen og de sociale medier, hvorved de bedre bliver i stand til at forstå disses betydning for deres sociale liv.
På samme måde giver det mening at begrænse elevernes 'normale' brug af mobiltelefonerne i timerne, fordi det netop er den 'unormale' og eksperimenterende brug, altså den pædagogisk og didaktisk funderede inddragelse, der kan give eleverne bevidstheden om egne vaner - og om mediernes potentialer og faldgruber.
Så nej, mobiltelefoner bør ikke forbydes totalt i skolen, men det kan være fornuftigt at begrænse brugen af dem, som det er sket i Frankrig. Her er der nemlig ikke tale om et totalforbud, men om en begrænsning, der stadig levner plads til den reflekterede og didaktisk funderede anvendelse.
Begrænsningen er ikke kun en god idé for at beskytte børnene mod teknologigiganterne, men også for at give eleverne en reflekteret forståelse af, hvordan de normalt bruger mobiltelefonerne og de sociale medier, og hvordan denne brug påvirker deres, og vores, sociale liv.
Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar