0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anne Bæk / Ritzau Scanpix
Foto: Anne Bæk / Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Formand for 10. klasser: Elever skal kunne vælge, hvor de vil gå i 10. klasse

Elever i 10. klasse har forskellige udfordringer og behov. Derfor bør de også have valgfrihed, skriver Henning Rasmussen, der advarer mod at flytte 10. klasserne til erhvervsskolerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Venstres udspil lanceret 20. marts i Jyllands-Posten savner enhver form for saglig argumentation.

Postulater fra Anni Matthiesen (V) om ikke at sende nok elever på erhvervsuddannelser (EUD) efter 10. klasse, herunder udtalelser som »spildår« og »manglende faglig løfteevne«, og postulater fra Mattias Tesfaye (S) om, at »eleverne har det meget sjovt i 10. klasse, men de bliver ikke klogere på, hvad erhvervsuddannelserne er«, kan vi fra de kommunale 10. klasseskoler klart afvise og dokumentere ikke passer.

Eleverne i de kommunale 10. klasser er en meget blandet og sammensat gruppe, som også rummer elever, der skal løftes fagligt, socialt eller personligt for at blive uddannelsesparate.

Desuden er der en gruppe af elever, som ikke har været oppe til de obligatoriske eksamener i 9. klasse, eller som af forskellige årsager har haft meget fravær i grundskolens sidste skoleår.

Disse elever kæmper ofte med forskellige udfordringer, og lærerne i 10. klasse prøver i samarbejde med det lokale PPR, socialforvaltningen og andre aktører at hjælpe dem tilbage på uddannelsessporet.

Postulatet om, at de kommunale 10. klasser ikke sender nok elever på erhvervsskoler er direkte forkert

På trods af denne diversitet i elevsammensætningen formår de kommunale 10. klasser i langt højere grad end erhvervsskolerne at fastholde eleverne, så de gennemfører 10. klasse.

Denne meget sammensatte gruppe af elever, og de elever, som ønsker en gymnasial ungdomsuddannelse, primært STX og HF, kan ikke se sig selv på en erhvervsuddannelse i 10. klasse.

For den sidstnævnte gruppe skyldes det, at de og deres forældre har andre planer og ønsker for deres uddannelsesmæssige fremtid, og for den førstnævntes gruppes vedkommende har vi svært ved at se, at erhvervsskolerne er i stand til at rumme dem, endsige yde den form for støtte, som de kommunale 10. klasseskoler har mulighed for.

Højere karakterer og flere på EUD

Postulatet om, at de kommunale 10. klasser ikke sender nok elever på erhvervsskoler er direkte forkert.  Vores data viser, at et sted mellem 30-50 procent søger EUD efter 10. klasse i et kommunalt tilbud. Disse søgetal er betydeligt højere end de nationale måltal på 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025.

Det samme gælder postulatet om manglende faglige resultater i 10. klasse. Her viser vores tal, at tæt på alle elever får bedre karakterer i dansk, matematik og engelsk i 10. klasse sammenlignet med 9. klasse. Hertil skal lægges, at der til eksamen i 10. klasse stilles højere krav end til prøven i 9. klasse.

For nærmere analyse af det kommunale 10. klassetilbud kan der henvises til 'Program for læringsledelses' rapport fra 2016, hvori det fremgår, at eleverne i 10. klasse oplever både et fagligt løft samt en styrkelse af den sociale trivsel og udvikling.

Rundt om i landet fungerer det lokale samarbejde mellem 10. klasserne og erhvervsskoler rigtig godt i de klasser, hvor en del af undervisningen foregår på erhvervsskolerne i de såkaldte EUD10 og 20/20-klasser. Eleverne stifter her bekendtskab med alle fire indgange på EUD, så postulatet om manglende kendskab til EUD holder heller ikke.

10. klasseelever bør have valgfrihed

Henning Rasmussen, formand for Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark.

I Landsforeningen af 10. klasseskoler mener vi ikke, at man blindt skal fokusere på det kommunale 10. klassetilbud, men i stedet se på en ændring af 7.-9. klasse, hvor eleverne i langt højere grad bør tilbydes praksisfaglighed og mere praktik samt et tættere samarbejde med det lokale erhvervsliv.

Ved at placere det kommunale 10. klassetilbud på erhvervsskolerne vil kommunerne stå med store problemer med de elever, som falder fra en ungdomsuddannelse, samt de elever, som vender hjem fra efterskoler i 10. klasse.

Mange af disse elever ønsker ikke en erhvervsuddannelse, og hvor skal kommunerne så placere dem? De er absolut ikke i målgruppen for den kommende FGU.

Vi mener, at alle elever i 10. klasse skal have valgfrihed med hensyn til 10. klassetilbud samt den efterfølgende ungdomsuddannelse.

Det er ca. 50-60 procent af 10. klasselever fra de kommunale 10. klasser, som vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og med de nye optagelseskrav gældende for disse uddannelser fra 2019, vil behovet for et alsidigt kommunalt 10. klassetilbud være endnu mere påkrævet.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere